TURNERINGSREGLER FOR TEXAS HOLD’EM.
Ved betaling online eller betaling i kasinoets reception inden kl 15.00 på startdagen gives der 1000 ekstra chips i startstack. Gælder kun rangliste turneringer. Tilmeldingen er først gældende ved betaling.
Late Registration tilbydes indtil første pause.
Der spilles efter kasinoets gældende regler, dog med følgende særregler og undtagelser:
- Re-buy og Add-on er kun tilladt på udvalgte turneringer. Se evt. særregler nederst på siden.
- Spillerens placering ved bordet afgøres ved lodtrækning. Den tildelte plads kan ikke byttes.
- Hver spiller får kr. 7.500 i turnerings-chips( 8.500 ved tilmelding inden kl 15.00 på startdagen ), der ikke kan benyttes på andre spilleborde, eller omveksles til kontanter.
- Det er ikke tilladt at give sine turnerings-chips videre til andre spillere, og turnerings-chips skal altid være synlige for dealeren og de øvrige spillere.
- Turneringen har tidsbegrænsede niveauer / Levels, hvor Blinds gradvist stiger. Hvert nyt Level annonceres af dealeren.
- I turneringen foretages løbende en omfordeling af spillere, fra et spillebord til et andet.
- Hvis en spiller ikke er til stede ved turneringsstart, foldes kortene indtil første pause, hvorefter Table-staken udgår fra spillet.
- Såfremt en spiller ikke er tilstede ved bordet når det sidste kort er givet, fjerner dealeren den pågældende spillers kort.
- Såfremt en spiller ikke er tilstede ved bordet, når der skal foretages en indsats med lille eller stor Blind, fjerner dealeren det pågældende beløb fra spillerens Table-stake, og placerer det i Pot’en, hvorefter spillet fortsætter.
- Ved deltagelse i pokerturneringer, giver man samtidig sit samtykke til at navn på deltagere kan offentliggøres til diverse medier og Casino Aalborgs hjemmeside.
- Det er ikke tilladt, for deltagere, at bære synlige reklamer for spiludbydere som ikke er under EU-lovgivning.
- Overtrædelse af ovennævnte regler, kan medføre diskvalifikation uden refundering af betalt turneringsgebyr, ligesom resterende turnerings-chips inddrages. Ved eventuelle uoverensstemmelser er Casino Aalborgs afgørelse endelig.
Præmiefordeling ved 30 deltagere vil være:
1. plads : 40 %
2. plads : 30 %
3. plads : 20 %
4. plads : 10 %
I tilfælde af at en given turnering ikke kan afsluttes indenfor normal åbningstid vil turneringen blive afsluttet med en standard ICM deal. Eventuelle bountys bliver på hver spiller.
Se struktur for rangliste- og rebuyturnering nederst på siden.
Af Buy-in, fratrækkes 4 % til spilleafgift (ved ranglisteturneringer trækkes yderligere 4% til ranglistepræmier), mens de resterende beløb går ubeskåret til præmiepuljen.
Bemærk at der skal betales entré på 60 kr. Under turneringen er der gratis kaffe / the.
Dresscode:
Under turneringen er det tilladt at bære solbriller og hovedbeklædning. Dette skal dog afleveres i receptionen efter endt deltagelse.
Late Registration:
Late-Reg. skal ske inden første pause. Ved Late-Reg. kan en spiller “købe” sig ind i en igangværende turnering, hvis der er kommet ledige pladser.
Re-Entry:
Ved Re-Entry er det tilladt at købe sig ind i turneringen igen efter eliminering.
Multi-Entry:
Ved Multi-Entry er det tilladt at tilmelde sig flere indledende dage i en turnering. Skulle man avancere fra flere indledende dage, går man videre med den største table stake.
Særregler for Re-buy / Add-on turneringer:
- Ved et buyin på 600,- er re-buy 300,- og add-on 600,-
- Hver spiller får 5.000 i turnerings-chips.
- Re-buy kan købes ubegrænset i de 3 første levels. Et R- buy giver 2.500 i turnerings-chips.
- Re-buy kan kun købes hvis spillerens Table stake er 5.000 eller lavere.
- Surrender (ved ranglisteturneringer gives der mulighed for at opgive sin stack og købe en ny til aktuel buy-in pris)
- Add-on kan kun købes i første pause. Et Add-on giver 10.000 i turnerings-chips.
- Add-on kan købes uanset beløbsstørrelse på Table stake.
- Re-buy og Add-on kan købes med både kontanter og jetoner.
- Den samlede præmiepulje offentliggøres umiddelbart efter første pause.